Scala Bench er en del af en møbelserie udviklet til den nye indretning af Scala Foyer på Aarhus Teater. Bænken har et enkelt og let design med fine håndværksmæssige detaljer -ægte dansk snedkerhåndværk! Scala Bench er lavet i egetræ med stålstivere der giver styrke og samtidig kan fungere som enten fodstøtte eller skohylde. Bænken findes i sæbebehandlet eg, olieret eg, røget eg eller sortmalet eg, der kan toppes med hynder i hele bænkens bredde – eller kun i den ene ende. Hynderne fås i kvalitets læder fra Sorensen Leather eller fine uldtekstiler fra Kvadrat i flere forskellige farver.